Kim Larsen

Der var engang et land,
et yndigt lille land,
som man næppe på en globus finde kan
færgerne de sejled både dag og nat,
over Storebælt, Øresund og Kattegat
Ungerne de rolerskated på Strøget,
stakkels lille Ninn fik no'et i øjet
men det var forbi den dag da broen kom,
baby; c'est la vie, alle veje fø'r til Rom
De kaldte det for Danas have,
men det er længe siden nu
at kun de gamle folk i Slagelse,
de kan huske det endnu
Alle gik og snakked' på kartoffelsprog,
ingen andre end de selv ku' forstå
der var ord som rødgrød, kusse og Gajol,
levertransplantation, dankort og kørestol
Statsministerfruen ku' gå i spagat,
dronningen hun uddelte sildesalat
kirkerne stod tomme, men på Sommersko.
sad de allesammen og vented på Godot
De kaldte det for Danas have,
men det er længe siden nu.
de kaldte det for Danas have,
men det er længe siden nu.
længe længe siden nu
længe længe siden nu
længe siden nu
De kaldte det for Danas have,
men det er længe siden nu
Længe siden at der var Lykkehjul,
længe siden englene daled ned i skjul
længe siden at de brægede som får,
inde på det go'e gamle Christiansborg,
Længe siden at de havde succes,
med at være fri og ligetil,
længe siden at de stod hinanden bi, længe siden;
ja, og så ikke me'r om det
De kaldte det for Danas have,
men det er længe siden nu
at kun de gamle folk i slagelse,
de kan huske det endnu
La la la la - - -, længe længe siden nu - - -.